2019 – Rykker ud
Aktører
Suffli
Produktion
Instruktion
Musikere
Musik
- Kapelmester, Lars E. Christiansen
- Trommer, Niels Mortensen
- Bas, Lars Johansen
- Guitar, Jens Jacobsen
Bag scenen
Scenemester
- Tom Jensen
Scene og kulisser
- Jan Hedegaard
- Per Høj
Lyd og lys
- Jesper Lyngaa
- Simon Sundgaard Nymann
- Martin Vestergaard
- Jacob Sundgaard Nymann
Koreografi
Sminke
- Doris Guldberg
- Alice Wissendorf
Det husker vi
Favrskov Revyen, der i 2019 havde titlen Rykker ud, bød på hele to nye ansigter. Lars Boye Brandt og Morten Gottliebsen var to helt nye herrer på holdet og de tog publikum med storm. Mortens fantastiske grimasser og udtryksfulde kropssprog kombineret med det åbenlyse talent Lars var et godt frisk pust til revyens efterhånden rutinerede hold.
Nye på tekstsiden var både Steen Elgaard, Lisbeth Gaba og Morten Gottliebsen, som i år supplerede de sædvanlige forfattere Eigil Jakobsen, Poul Sørensen, Tina Vejby Kristensen og Jan Erik Elgaard.
Nummeret Charmeoffensiven bød på et temmelig mislykket men morsomt forsøg på at skabe en ny forkærlighed for det tyske sprog. Her brillerede Niels Peter Elgaard med sin karikatur på en meget autokratisk tysker, der på ingen måde fandt anledning til at charmere eller motivere nogen til noget som helst.
I arbejdsprøvning kæmpede en anspændt Morten Gottliebsen, det bedste han havde lært, da han som ny praktikant på et ældrecenter skulle forsøge at aktivere de ret så egenrådige ældre.
Poul Sørensen croonede sig igennem et Leonard Cohen nummer i sin egen sang om det nye Sundhedshus – et nummer der i øvrigt blev gentaget til Sundhedshusets Åbningsarrangement i september.
Steen Elgaard var ufrivillig revygæst i Eigil Jakobsens tekst om den unge teenager, der havde udsigt til en aften alene med en ung pige og desværre i stedet måtte tilbringe aftenen med Favrskov Revyen, fordi han havde været lidt for hurtig i replikken over for pigens mor.
Jan Erik Elgaard gav mere eller mindre heldige prøver på imitationer af kendte personer da han forsøge at overbevise publikum om, at en revy da må have parodier med.
Hele holdet gav den gas i Gasolinnummeret Spillemand med ny tekst af Steen Elgaard som en hyldest både til Kim Larsen og til afdøde Allan Sund, hvis store Gasolin og Kim Larsen samling netop var blevet sat til salg på auktion.
Titlen ”Rykker ud” henviste dels til, at Favrskov Revyens forfattere det forgangne år havde leveret tekster til andre revyer rundt om i landet og dels til, at man nu rykkede ud med to helt nye ansigter.
2019 blev også den hidtil sidste forestilling, hvor man havde mulighed for at opleve de tre brødre Niels Peter, Steen og Jan Erik Elgaard på scenen sammen. Niels Peter har efter mange år i revyen valgt at takke af på grund af helbred og er nu kun med på sidelinjen.
Billeder fra revyen
Videoer fra revyen
Der er endnu ingen videoer fra årets revy