Det husker vi

Favrskov Revyen 2023 fik titlen Deruda’ og lagde ud med en startsang skrevet af Tina Vejby på den gamle Gasolin-melodi af samme navn. Der var debut til Kim Solbjerg Petersen som brillerede med et par solo-numre og som med sin flotte stemme og sit gode talent, nok skal vise sig at blive en værdifuld aktør i revyen, de næste mange år.

Revyen fik dette år besøg af Thomas Helmig, der var træt af, at han ikke havde fået udsolgt til sin koncert i Århus, fordi der var Musik På Toppen i Hadsten samme dag. Det var atter en gang Jan Erik Elgaard, der forsøgte sig ud i parodiens kunst i en omfortolkning af nummeret Stupid Man, der i Tina Vejbys version kom til at hedde Stadig Mand.

Instruktionen var for tredje gang lagt i hænderne på Anders Wadsholt, der demonstrerede sin evne til at optimere aktørernes milimetertætte timing ikke mindst i nummeret Milimeterdemokratiet, skrevet af Lisbeth Gaba.

En af byens mest rutinerede skribenter Ove Rosenkvst, der flere gange tidligere har bidraget med tekster til favrskov Revyen havde skrevet en fin lille vise Køkkensnak med en overraskende pointe om det nye køkkens tilblivelse i Kulturhuset Sløjfen, som Tina Vejby fremførte med stort nærvær. Kim Solbjerg Petersen tog kegler i et andet lokalt nummer; Kommunen rundt om de mange oplandsbyer i Favrskov. På den gamle Keld Heick melodi Ganløse – Vanløse demonstrerede aktørerne evnen til udenadslære, da de dansende rundt med vejskilte huskede rækkefølgen på hele 48 landsbyer.

Anette Lyngaa Kristensen var forrygende i Tina Vejbys nummer Tænketank Favrskov, hvor hun på blændende vis og fejlfrit sprang over alle L’erne i sin lange tekst, da kommunen jo skal spare L. Det nummer har siden haft sin gang i Søften Reven, Brædstrup Lokalrevy,  i Revykompagniet Søndens forestillinger i Viby J og senest i Århus Festugerevy 2024.

Karina Schwartz var en vellignende Sara Bro i nummeret Sara og Modpolerne, der var skrevet af Jan Erik Elgaard. Her havde hun fået Jesper Buch i skikkelse af Kim Solbjerg Petersen, Jens Werner i skikkelse af Jan Erik Elgaard og Inger Støjberg i skikkelse af Tina Bruun i studiet for at diskutere de breve, som de havde modtaget fra seerne. Denne gang var det en østjysk  borgmester, som var misundelig på de dygtige aktører i den lokale revy og en anden tidligere borgmester, der var ked af sit kedelige efternavn, særligt når han var sammen med udenlandske kolleger. Jesper Buch kunne hurtigt meddele, at han af den grund var ude. Jens Werner derimod mente, at begge indsendere med den rette holdning kunne gå hele vejen til finalen. Inger Støjberg foreslog et navneskifte til den ene af borgmestrene, det havde hun selv haft succes med i sit nye parti, som hun egentlig havde overvejet skulle hedde Jydedemokraterne.

Bogholderen, der sidste år havde forsøgt sig som standupkomiker afslørede, at han hedder Esben og kom igen med sin læspende Randersdialekt og nye (gamle) platte farvitser. Jan Erik Elgaards Esben figur er i flere afskygninger også blevet spillet i andre revyer landet over.

Der var også gensyn med de fire Hadsten Kvinder Kisser, Britta, Solveig og Susanne, der denne gang var kommet til Costa Del Sol, hvor de atter en gang måtte acceptere, at den irriterende Susanne løb af med opmærksomheden fra de tre øvrige.

Poul Sørensen havde påny rollen som Favrskovs borgmester Lars Storgaard, som med stor rutine på sin velkendte måde både bød velkommen og bandt revyens numre sammen med sjove anekdoter og begivendheder og personer i kommunen og formåede som altid at improvisere og nævne flere af de publikummer som netop den aften var til stede i salen.

Poul Sørensen havde også skrevet nummeret; “Det’ Poultiet”, hvor han sammen med Kim Solbjerg Petersen på sjoveste vis spillede to lokale betjente, der ikke mente, at de behøvede at blande sig i kanonslag og larm i gaden. Da de derimod hørte, at der var én, der havde  formastet sig til at lufte sin hund i Kollerup Enge tog de akut af sted med udrykning.