2020 – Nye toner

Det husker vi

Favrskov Revyen i 2020 stod i coronaens tegn. Først blev revyen flyttet fra foråret til efteråret og restriktionerne medførte, at der kun var plads til samlet 400 mod normalt 600 publikummer. Titlen lød “Favrskov Revyen 2020 – Nye Toner”, der dels var en et udtryk for en tydelig musikalsk update med et par eksempler på tidens hotteste hits og dels en tilkendegivelse af den nye lidt skingre og skarpe tone som debatten har fået særligt på de sociale medier.

Med temaer som negative renter, Mee Too, bagedysten, kønsdebat, Anders G’s varslede vikariat til Folketinget, Hadsten Handels nye slogan; Din og min by og ikke mindst COVID 19 og meget mere var revyen atter en god mangfoldig kommentar til både nationale og lokale emner.

Team Rotarys årlige cykeltur til Paris blev demonstreret på scenen med Steen Elgaard som forsanger og indpisker over for fire knapt så formstærke damer i en fræsende flot sang på melodien “Volvo B18” skrevet af Tina Vejby Kristensen.

Hele revyen åbnede med sangen “Står her stadig” baseret på Elton John melodien “I’m still standing” med et tydeligt svar til corona-epidemien om, at Favrskov Revyen spiller op uanset restriktioner. Anette Lyngaa demonstrerede igen sin billiante klæbehjerne i en monolog om en dames komplekse familiesituation. Poul Sørensen croonede sig igennem en sang om udligningsreformens konsekvenser for Favrskov baseret på melodien Ensomhedens Gade nr. 5. En dansende Jan Erik Elgaard i bar mave blev i sangen Linedance med koreografi af Glenn Rasmussen bakket op af alle revyens fire kvinder der dog til sidst fik lidt for meget af hans lidt for selvtillidsfulde performance. Nummeret var skrevet af Gea Johansen.

I en forrygende sketch om, hvordan mor og søn grundet mundbind og solbriller pludselig havnede i det samme stævnemøde var Steen Elgaard en gakket og meget restiktionsloyal tjener, der allerede inden mor og søn i skikkelse af Lisbeth Gaba og Lars Boye Brandt gjorde stævnemødet besværligt. Tina Vejby Kristensen var i sketchen “Orienteret” et tidstypisk svar på stort set alle trends og politisk korrekte tendenser om deleøkonomi, ernæring, politisk og seksuel orientering, numerologi og ligestilling så det til sidst blev for meget for hendes veninde Conny (Anette Lyngaa) så hun blev smidt på porten.

Lars Boye Brandt blev på det nærmeste brugt som boksebold, da Anette og Jan Erik i deres diskussion om sprogets skråplan fik behov for at understrege deres pointer ved at klaske Lars på lår og skuldre. Steen leverede atter en flot sangpræstation da han sang om byens fortov på Queen-melodien Crazy little things called love og Tina Sundgaard Bruun understregede i en monolog som den tænksomme, forundrede teenager Iben, at hendes forældre bare slet ikke forstår en skid.

I sangen UPS viste Lisbeth Gaba endnu en gang, at hun bestemt også formår at tage scenen som solosanger.